Bolig

8 tips til at gøre din bolig forårsklar

By  | 

b1Siden mit sidste indlæg er foråret i den grad kommet over os – plaider og uldsokker kan så småt (men også kun så småt) pakkes væk og vinduerne bør sandsynligvis snart pudses. Men det er dog ikke helt tid til at pakke den indendørshygge væk. Dette gør sig blandt andet gældende for stearinlys og dejlige varme sofapuder, som herhjemme på tørreloftet er en helårsaffære.

Trangen til at forny boligen, melder sig pr. automatik i takt med at dagene med sollys bliver længere og længere. Men at behovet for “forandring” er proportionel med de stigende temperaturer behøver dog ikke forudsætte en total makeover af boligen. Små tiltag kan nemt initieres og de behøver ikke nødvendigvis være en bekostelig redelighed.

Så her vil jeg nu guide til 8 tiltag der kan bidrage til oplevelsen af en fornyet bolig…

1/ Saml alt bolignips fra boligen i en bunke og begynd forfra: Næste gang overskuddet og lysten til hovedrengøring melder sig, skrald da alt af væggene, saml alt ind fra hylder, kommoder og andre steder hvor nips, bordlamper og andre boligelementer er placeret og giv det en helt ny plads. Dette er noget jeg gør med største fornøjelse flere gange om året. Det bedste er, at det er gratis og samtidig er med til at mange af tingene fremtoner og opleves på en helt anden måde.

2 / Nye puder i stuen: Nye puder i sofaen er en “klassiker” indenfor boligfornyelse. Men det er bestemt noget om det – det overall look kan på et split sekund ændres med nye farver og tekstil strukturer.

3/ Omplant dine potteplanter: Intet “skriger” mere forår end grønne planter i alle kroge af boligen. Nye og større potteskjulere pleaser både øjet og glæder planten, sammen med ny jord og lecakugler. Du kan hente inspiration til nye potterskjulere i mit sidste blogindlæg ” Nyheder til planteentusiasterne

4/ Nyt på Væggene: At flytte rundt på billederne i boligen er en god måde at give boligen et frisk pust på, hvis sømhøjde og afstand passer. Det er nemlig, som om at man ikke bemærker vægpynten, når den har hængt det samme sted i noget tid. Så hvis du er så heldig at sømhøjder og afstande tillader direkte ombytning af vægbillederne – så giv dig i kast med det. Eller måske du kan finde inspiration til nyt i rammerne i webshoppens galleri.

5/ Mal en væg: Der skal ikke den store farveforandring til, før man står med en stor forandring. Vær ikke bange for at eksperimentere med jord og naturfarver – jah selv grøn er en fuldstændig legitim farve på væggen denne sæson. Og så tager det altså ikke lang tid at male en væg. Erfaringen siger mig, at det tager længere tid at tage sig sammen til at komme ned i farvehandlen.

6/ Friske blomster: Intet spreder mere forårvibes end friske blomster. Spar din pengepung for den store buket og nøjes med at købe et par enkelte blomster. Det pynter i de fleste vaser.

7/ Er du glad for duftlys eller diffusers: Så gå mod friskere dufte og væk fra de ofte krydrede og mere tunge dufte, der trænger sig på om vinteren. Diffuseren LEMPI fra Skandinavisk er en af mine favoritter.

8/ Puds vinduer: At få pudset vinduer er ikke en overvurderet handling eller bestilling – særligt når man bor i København, hvor bilos og vinteren hurtigt sætter sine spor! Men hold nu op hvor det pynter, når solen bedre kan skinne ind.

b10

b9Bahne Bregne Billede & Bahne Bordlampe ( Findes kun i sølv online )

b7Bahne Skjuler i natur fås i 4 forskellige størrelser. Find dem alle her.

b6 b5Bahne messing lysestage med grøn Agate sten.

b4

 

Favoritter fra Bahne

bahne

Find Produkterne her: 1/ 2/ 3/ 4/ 5/ 6/ 7/ 8/ 9/ 10/11

Indlægget er skrevet af Juila fra bloggen Copenhagen Wilderness

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.