Lifestyle

5 fine, nemme og forholdsvis budgetvenlige påskedestinationer

By  | 

Hej med jer! Nyder I foråret? Det kan I tro at jeg gør. Det er bare som om, at livet er en lille smule nemmere, når solen skinner og dagene er længere. Som de fleste nok har bemærket, så er påsken lige om hjørnet og der er sikkert mange af jer, som har en del fridage i træk. Måske har I allerede lavet planer – måske har I ikke? Hvis ikke, så har jeg fået den den fornemme opgave at dele nogle af mine bedste tips, til en lille getaway.

Selv er jeg i den heldige situtation, at jeg mere eller mindre skal rejse (noget af) jorden rundt, de næste par måneder. Først en tur til Bali, så til Cypern og til sidst på roadtrip tværs over USA. Jeg er sikker på, at jeg nok skal få mulighed for at fortælle lidt mere om det herinde, i nogle af mine kommende indlæg.

Men nu til dagens tema: 5 fine, nemme og forholdsvis budgetvenlige påskedestinationer.

bahne
Kaibosh solbriller// Baum und Pferdgarten tørklæde// By Malene Birger clutch//

Bruxelles: Hvis I spørger mig, så er Belgien en af de mest undervurderede rejsedestinationer. Det er et lille bitte land, som mange nok, lidt for ofte, forbinder med politik, EU og andre ting, som man måske ikke lige har lyst til at beskæftige sig med på sin ferie. Hovedstaden Bruxelles har SÅ mange ting at byde på. Shoppemulighederne er fantastiske og det samme kan man sige om udvalget af spisesteder. Jeg har besøgt byen flere gange og seneste tilbage i efteråret, hvor jeg også lavede en lille guide.

Ærø: Har I været der? Jeg besøgte selv øen for et par somre siden og lige siden den dag, har jeg haft den vildeste lyst til at komme tilbage. Det er et sandt lille idyllisk paradis, med de smukkeste og mest Instragram-venlige strandhuse langs kysten. Udvalget af spisesteder er overraskende godt og så er der stort fokus på ting som lokale råvarer og økologi. Hvis man er begrænset på tiden, så kan man sagtens tage en endagstur derover. Tager man færgen fra Svendborg, tager det en times tid og og så vil jeg klart anbefale at leje cykler og se øen fra den vinkel. For et par år siden, lavede jeg en lille guide til sådan en tur.

Århus: Jeg ELSKER Århus og når man har sin daglige gang i København, kan det være ret forfriskende at se en anden dansk storby, som har enormt mange gode ting at byde på. Desuden rummer byen så meget venlighed, at man som Københavner hurtigt indser, at der nok er noget om det, når folk kalder os snobbede.

Paris: Der er altid en grund til at tage til Paris og især om foråret, er det verdens mest magiske by. Hvis jeg ikke sad på Bali i påskedagene, så havde jeg uden tvivl taget en smuttur til byernes by. Her ville jeg hænge ud i den smukke Tuileries par, shoppe i Marais, løbe ture langs floden og spise pomfritter til alle måltider.

Møn: Det lyder måske lidt skørt, men første gang jeg besøgte den danske ø, var faktisk for et par måneder siden. Jeg havde absolut ingen forventninger og havde egentlig bare forventet at se lidt pæn natur og nogle små danske sovebyer. Der blev jeg totalt overrasket, for Møn er virkelig en lille perle, som jeg helt sikkert skal tilbage til, så snart muligheden byder sig. Selvfølgelig skal man se Møns klint, for det er nok det vildeste stykke natur, vi har herhjemme. Derudover skal man også bare køre rundt på øen og stoppe ved de mange små økologiske gårdbutikker og bare nyde det landlige liv. Møn minder på mange måder om Ærø, men for os Københavnere, er det bare lidt nemmere (og billigere) at komme dertil.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.